Få nyeste sider med newsreader
|||||||||| Forsiden
Du er her: Arv og farvelæreMendels love
Siden er senest opdateret den: 28. november 2007
Arv og farvelære
Brugernes Undulatsider
Bognyt
Brugerne skrev:
Søg på Undulatsiderne
Sidste nye
Undulatnyheder
Undulatweblogs
Sælges
Nordisk Undulatforum
Forum om Opdræt

Mendels love

Reglerne for hvordan arvelige egenskaber nedarves blev opdaget i midten af 1800'tallet af munken Gregor Johan Mendel. Hans arbejde blev imidlertid tiet ihjel. Først 35 år efter da andre forskere uafhængig af hinanden kom til de samme resultater, blev hans arbejde anerkendt.

Gregor Mendel arbejdede med planter bl.a. Mirabilis japala, han krydsede røde med hvide og fandt at alt afkommet blev lyserødt. Når han krydsede de lyserøde indbyrdes fik han: 25% røde 50% lyserøde og 25% hvide eller i forholdet 1:2:1.

Mendel fandt på denne måde ud af at et individ modtager sin arv ligeligt fra begge forældre.

Dette skyldes: at ved den kønnede formering sker en sammensmeltning af kønsceller, der hver indeholder et halvt sæt kromosomer, ved sammensmeltningen dannes en celle som er starten på det nye individ.

Kønscellerne dannes ved en såkaldt reduktionsdeling:

I hver eneste celle er der en kerne, den indeholder et sæt kromosomer, de optræder alle i sammenhørende par. Kromosomerne indeholder alle de informationer der skal til for at bygge et individ op. I reduktionsdelingen, eller meiosen, hvor kønscellerne dannes, sker der en halvering af kromosomerne således at hvert kromosompar splittes ad, hvorefter kønscellerne indeholder et halvt antal kromosomer.

Den røde og den hvide farve kom i eksemplet fra hver sin kønscelle, og gav en lyserød blomst.

Nu er det jo ikke sådan, at det altid blot sker en sammenblanding af egenskaber, som f.eks. farven, så man får en mellemting.

Mendel arbejdede også med ærteblomster, når han her krydsede en rød med en hvid fik han kun røde blomster??

Ja, løsningen fik han da han krydsede disse røde (f1) med hinanden, der kom både røde og hvide, ca 75% røde og 25% hvide. Med andre ord havde de røde båret rundt på hvidt, men skjult. Der er altså nogle anlæg der dominerer over andre, her den røde.

Mendel prøvede at selvbestøve disse andengenerations- (F2) røde og hvide. De hvide fik kun hvidt afkom, men nogle af de røde fik både hvidt og rødt afkom og ca. en tredjedel af de røde fik kun rødt afkom.

Analyserer du ovenstående vil du se at hos ærteblomster giver:

Rød X hvid:

100% Rød/hvid, (rød med skjult arv for hvid, skjult arv skrives efter en skråstreg)

Rød/hvid X Rød/hvid giver:

25% Rød, 50% Rød/hvid og 25% hvid eller som Mendels lov siger: i forholdet 1:2:1

Disse sider omhandler jo undulater så derfor oversættes nu til:

Med undulater er det det samme hvis man f.eks. krydser en:

Lysegrøn med en himmelblå får man 100% lysegrønne/blå.

Lysegrøn/blå X (X=krydses med) lysegrøn/blå giver:

25% lysegrøn, 50% lysegrøn/blå, 25% himmelblå

Lysegrøn/blå X himmelblå:

50% lysegrøn/blå, 50% himmelblå

Himmelblå X himmelblå:

100% himmelblå

Nu er det ikke sådan at det i hvert eneste kuld giver ovenstående procentfordeling, men ved et større antal parringer vil resultatet komme meget tæt på. Man kan imidlertid ikke vide om en lysegrøn har arv for blå (i fuglekredse kalder vi sådanne split blå ), men kommer der blå unger efter to grønne kan man være sikker på at de begge er split blå.

Der er endnu ingen som har kommenteret denne side


Har du tilføjelser eller har du en mening om ovenstående så skriv den her
Stil IKKE spørgsmål her, brug forumsiderne
Skriv din mail i sidste felt og dit navn i første:

Skriv din kommentar her:

Siden er læst 31074 gange

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024

Admin