Få nyeste sider med newsreader
|||||||||| Forsiden

                     Del
Siden er senest opdateret den: 16. november 2004
Varieteterne
Brugernes Undulatsider
Bognyt
Brugerne skrev:
Søg på Undulatsiderne, Undulatsidorna eller hele internettet
Sidste nye
Undulatnyheder
Undulatweblogs
Sælges
Nordisk Undulatforum
Forum om Arv og farver

Lidt om spanglevarieteten

Jeg har fået nogle spørgsmål omkring spanglevarieteten som jeg her vil prøve at give svar på

Spangle optræder i to former: En almindelig tegnet (enkeltfaktor spangle) og en form der ingen tegninger har og derfor er enten rent hvid eller rent gul (dobbeltfaktor spangle). Det, at der er to former, giver lidt forvirring om hvordan man får opdrættet den eftertragtede tegnede form. Den typiske spangle’s tegninger, er en tynd sort streg på kanten af de fjer der hos normale undulater er sorte.


Enkeltfaktor grågrøn spangle

Udover de specielle tegninger, skal spangle have cirkelrunde spots (strube pletter) med lys midte. Det er dog uhyre sjældent at det opnås, ofte er der kun tynde mærkeringer hvor spots’ne skal være, helt sorte spots ses også af og til.

Dobbeltfaktor spangle optræder som nævnt enten gule eller hvide, deres øjne er som hos normale. At øjnene er normale er vigtigt at vide. Det er den eneste måde manmed sikkerhed kan skille dobbeltfaktor spangle fra lutino/albino og gul/hvid med sorte øjne. Dobbeltfaktor spangle hanner kan dog også bestemmes på den blå vokshud. Ofte har dobbeltfaktor spangle et let slør, eller pletter på brystet, af den farve de dækker over.

Kan der komme normale med skjult arvelighed for spangle?

Hvordan får jeg lavet flere spangle?

Har det betydning hvad køn min spangle har?


Dobbeltfaktor hvid spangle

Kan jeg sætte to spangler sammen og hvad får jeg ud af det?

Det er de spørgsmål som her kommer svar på.

Dobbeltfaktor hvid spangle

Først må det slås fast spangle er dominant. Dominante arveanlæg vil altid vise sig hvis de er i en fugl. Altså spangle kan ikke bæres skjult. Det betyder at undulater der er faldet efter spangle forældre, og ikke er spangle i udseende, ikke indeholder arveanlæg der kan give spangle. At sætte to normale fugle, der er faldet efter spangle forældre, sammen for at få spangle unger vil ikke lykkedes. Der findes ikke undulater der er split spangle.

Selve arvemåden er ufuldkommen dominant. En arvemåde vi også kender fra mørkfaktoren og australskbrogede. Ufuldkommen dominant betyder, at der er forskel i udseendet, hvis fuglen har modtaget et arveanlæg fra begge forældre, eller kun et fra den ene. Hvis en undulat får et spangleanlæg fra begge forældre, mister den alle tegninger og blå farve og bliver, som tidligere beskrevet, enten gul eller hvid. Den har to faktorer for spangle altså dobbeltfaktor.

Har man kun en spangle og ønsker at lave nogle flere, er det bedst at bruge en normaltegnet som partner. Gør man det kan man forvente 50% spangle og 50% normaltegnede. Undgå at bruge partnere der har anlæg for isabel, opaline, brogede og så videre. Kønnet har ingen indflydelse på hvilke unger der bliver spangle.

Efter et par hvor begge er spangle kan man forvente 25% normaltegnede, 50% spangle og 25% dobbeltfaktor spangle.

Så svarene på spørgsmålene må blive:

Nej, spangle kan ikke bæres skjult

Blot en af forældrefuglene er spangle kan der komme spangle unger.

Spangle arver uafhængigt af kønnet.

To spangler sammen vil give både normale, spangle og dobbeltfaktor spangle i forholdet 1:2:1

Brugernes kommentarer eller tilføjelser til ovenstående:
Indsat af: Julie , den: 21. juni 2004 kl: 14:31

Den er meget insperende... Og spændene at læse...




Indsat af: Berit med pippippene , den: 13. december 2006 kl: 19:41

om vi setter sammen en dobbelfaktor spangle hunn, med en ino hann, får vi ino unger som er split spangle.

Indsat af: louise , den: 7. august 2010 kl: 08:48

jeg er meget itvivl om hvad mine 2 er, de er helt helt lyseblå, måske hvid sprangle, helt lysegrå striber på vinger og hovede, ligner lidt den på nederste bilede


Har du tilføjelser eller har du en mening om ovenstående så skriv den her
Stil IKKE spørgsmål her, brug forumsiderne
Skriv din mail i sidste felt og dit navn i første:

Skriv din kommentar her:

Siden er læst 15777 gange

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2010

Admin