Få nyeste sider med newsreader
|||||||||| Forsiden
Siden er senest opdateret den: 13. marts 2010
Opdræt mm.
Brugernes Undulatsider
Bognyt
Brugerne skrev:
Søg på Undulatsiderne
Sidste nye
Undulatnyheder
Undulatweblogs
Sælges
Nordisk Undulatforum
Forum om Opdræt

Sådan sættes lukkede ringe på.

Mange benytter at ringmærke deres undulatunger, udstillingsopdrættere skal gøre det.

Der er intet lovkrav til at du skal ringmærke dine undulatunger, men det kan være en rigtig god ide. Det er den eneste måde hvorpå du kan holde regnskab med slægtskabet i mellem dem.


Først de tre længste tæer i mellem tommel og pegefinger. Så skal de samlet ind i ringen og ringen trækkes op på benet.

Lukkede ringe er ringe som kun kan sættes på små unger. Du kan også bruge åbne ringe, dem kan du sætte på undulater i alle aldre. Men du kan ikke garantere for undulaternes alder med åbne ringe, det kan du med de lukkede. Undulaten kan ikke være ældre end det årstal der står på ringen.

De fleste skaffer ringene i gennem de forskellige undulatklubber. Det kan være de danske eller fra udlandet, i sær Tyskland og England. Det er også muligt at købe i visse dyrefoderhandlere. Men du kan også købe hos Landsorganisationen Danske Fugleforeninger.

Ringen kan sættes på når undulatungen er mellem 6 til 8 dage gammel. Er foden stadig for lille falder ringen måske af, men kan så bare sættes på igen dagen efter. Derfor skal du huske at tjekke ungerne hver dag.

Når ringen skal sættes på tager du undulatungen i den ene hånd, holder om foden med et par fingre. Du skal have de tre længste tæer fremad, og den mindste tå skal være bagud.

Så stikker du de tre tæer ind i ringen. Og trækker ringen så højt op på benet du kan.


Ringen trækkes så højt op som muligt og den mindste tå trækkes igennem ved hjælp af en tynd genstand.

Til sidst tager du en tandstikker eller spidsen af en vingefjer, og trækker den sidste lille tå igennem ringen.

Det er en meget enkel operation, men alligevel kan en unge i ny og næ finde på at beklage sig mens det står på. Det stopper altid så snart du er færdig.

Husk at skrive ringnummeret og årstallet op sammen med forældrenes numre og eventuelle varieteter. Senere, når ungen er udfarvet, kan du også skrive dens varietet på, og endelig dens køn når du kan se det.

Skulle der komme problemer senere med ringen, se her: http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=144

Benyttede kilder/forfatter(e):
Undulater - naturlig pasning, Palle Frejvald Hansen, 2003

Brugernes kommentarer eller tilføjelser til ovenstående:
Indsat af: kasper , den: 11. november 2009 kl: 18:39

det er sgu da syndt af give dem ring på


Har du tilføjelser eller har du en mening om ovenstående så skriv den her
Stil IKKE spørgsmål her, brug forumsiderne
Skriv din mail i sidste felt og dit navn i første:

Skriv din kommentar her:

Siden er læst 19441 gange

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024

Admin