Få nyeste sider med newsreader
|||||||||| Forsiden
Du er her: FoderHvid hirse
Siden er senest opdateret den: 18. februar 2007
Foder
Brugernes Undulatsider
Bognyt
Brugerne skrev:
Søg på Undulatsiderne
Sidste nye
Undulatnyheder
Undulatweblogs
Sælges
Nordisk Undulatforum
Forum om Opdræt

Hvid hirse

Hvid hirse, Panicum miliaceum er en af flere forskellige hirsearter som indgår i alle undulatblandinger

Hvid hirse kan blive en ret høj plante, omkring en til halvanden meter høj. Planten udvikler sig fra en tue. Der udgår flere grene fra samme tue. Hver gren ender med et aks. De enkelte frø sidder på en lille stilk. Derfor er akset et meget løst og åbent aks.


Hvid hirse har et meget åbent aks

De enkelte frø er smukke, runde, større end de andre hirsearter, som regel hvide, let grålige eller gullige.

Hvid hirse er en meget gammel kulturplante. Den har været dyrket så længe at man ikke kender dens vilde stamfader. Op i nærheden af 7000 år har den tjent som føde for mennesker. Også her i Norden har den op til middelalderen været dyrket. Hirse anvendes til grød eller gæret til øl.

De oprindelige dyrkningssteder er Kina og områderne der omkring. I dag dyrkes den i hele den suptropiske, og tropiske, del af kloden

Hvid hirse er en forholdsvis god hirseart, set ud fra et ernæringssynspunkt. Den har en skadel der kun udgør ca 10,5%. Der er altså næsten 90% udnyttelse af frøene, når undulaterne indtager dem. Proteinprocenten ligger omkring det anbefalede 12-12,5%

Desværre er den hvide hirse en af de dyreste hirser, derfor er den ofte erstattet af andre billigere hirsetyper i undulatblandingerne, som for eksempel rød hirse og gul hirse.


Frøene falder let ud af akset

Hvid hirse egner sig ikke til brug som kolbehirse. Når frøene er ved at være modne, falder de let ud af akset. Og akset er som nævnt meget løst opbygget. Den har altså ikke den store hjemmedyrkningsværdi for undulatopdrættere.

Da planten imidlertid er ret smuk, bruges hvid hirse som prydplante i haverne. Der er ikke noget i vejen for at du forsøger at høste nogle aks til dine undulater. Blot du husker at høste dem før de er rigtig modne.

Dem du glemmer at høste, vil havens fugle hurtigt finde.

Hvid hirse tåler ikke frost, derfor kan den først sås i begyndelsen af maj måned. Det betyder er høsttidspunktet kommer til at ligge ret sent på året, ofte hen i nærheden af oktober.

Benyttede kilder/forfatter(e):
”Undulater – naturlig pasning”, Palle Frejvald Hansen, 2003
http://en.wikipedia.org/wiki/Panicum_miliaceum
http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86gte_Hirse
http://sv.wikipedia.org/wiki/Hirs
http://www.ostasiatiska.se/smvk/jsp/polopoly.jsp?d=1567&a=5988
http://linnaeus.nrm.se/flora/mono/poa/panic/panimil.html

Brugernes kommentarer eller tilføjelser til ovenstående:
Indsat af: Anni , den: 18. februar 2007 kl: 15:24

Man kunne måske med held så dem i potter og lige inden frøene er modhe plante dem ud i voliere eller sætte dem ind til fuglene.

Anni

Indsat af: Julie , den: 16. marts 2008 kl: 19:10

B)

Indsat af: josefine , den: 14. maj 2008 kl: 17:50

Jeg har aldrig købt dem men det lyder godt og måske vil jeg til at så nogle


Har du tilføjelser eller har du en mening om ovenstående så skriv den her
Stil IKKE spørgsmål her, brug forumsiderne
Skriv din mail i sidste felt og dit navn i første:

Skriv din kommentar her:

Siden er læst 25174 gange

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024

Admin