Få nyeste sider med newsreader
|||||||||| Forsiden
Siden er senest opdateret den: 10. oktober 2004
Brugernes ord
Brugernes Undulatsider
Bognyt
Brugerne skrev:
Søg på Undulatsiderne
Sidste nye
Undulatnyheder
Undulatweblogs
Sælges
Nordisk Undulatforum
Forum om Opdræt

Opdræt af toppede undulater

Jeg vil gerne fortælle lidt om mit arbejde med toppede undulater. Den 22 maj 1993 var jeg til åbent hus hos en undulatopdrætter i Døllefjelde, og her så jeg og mange andre for første og eneste gang toppede undulater. Jeg blev absolut ikke imponeret over hverken toppen eller størrelsen, men det var alligevel spændende.

Jeg havde den gang arbejdet med undulater i ca. 10 år, på lavere plan, d.v.s. ikke noget med udstilling og lignende og heller ikke meget med størrelse. I december måned samme år ophørte vi med at være købmand, dermed fik jeg bedre tid og plads til at arbejde med undulater. Jeg købte så 2-3 par udstillingsundulater af en opdrætter i Vordingborg og var nu i gang med seriøst undulatopdræt. Senere prøvede jeg på at købe 1 par toppede undulater af ovenfor nævnte opdrætter, men fik nej flere gange, til sidst sagde han lidt irriteret, at jeg nok skulle blive den første der fik lov at købe, når han ville sælge. Herefter opgav jeg at få fat på toppede undulater.


En fuldcirkulær toppet opaline himmelblå

På udstillingen i 1998 kom han hen til mig og spurgte om jeg ville købe hans toppede stamme, for han var ikke undulatmand og blev det heller aldrig, og han kunne ikke få noget ud af dem. Jeg sagde omgående ja uden at spørge hverken om pris eller antal, for nu måtte det ikke glippe. Der gik nogen tid hvor jeg ikke hørte mere, men efter at have rykket for dem, fik jeg besked på at de kunne hentes og det til en særdeles rimelig pris.

For at give et billede af hvor vanskelig en opgave det var, jeg startede på, vil jeg nu komme med en række "negative" udtalelser om fuglene. Det må dog ikke opfattes som en kritik af hverken opdrætteren eller købet af fuglene, da jeg absolut fik hvad jeg betalte for og mere til.

Da jeg kom hjem og skulle registrere fuglene, konstaterede jeg, at der var brugt gamle opklippede ringe, så alderen ikke umiddelbart kunne ses, og der fulgte ikke nogen form for papirer med, så man kunne se, hvem der var søskende eller lignende. Der var 20 stk. nogenlunde ligeligt fordelt på hanner og hunner, men kun 5 havde med lidt god vilje top. En af de toppede var enten syg ved overtagelsen eller blev det ved flytningen. Denne, og den med den bedste top, døde inden for det første halve år. Så var der kun 3 toppede tilbage. Alle fuglene var ret små i størrelsen, formentlig fordi der var viol, danskbroget og toppet i samme stamme, desuden har der måske manglet blodfornyelse, alt sammen noget der giver mindre fugle.

Jeg gav mig selv 10 år til at fremavle nogle rimelig gode fugle med en god top.


Når man ser den fra siden kan man se at den har en ekstra virvel i nakken

Jeg satte ret hurtigt fuglene i gang , men mange ville ikke lægge æg, eller også smed de æggene ud eller de var ubefrugtede. Det undrede mig en del, indtil jeg kom i tanke om, at opdrætteren jeg købte af, ikke, mig bekendt, havde varme i sit fuglehus. Det betød, at en del af fuglene måske slet ikke var gamle nok.

Dette år (99) fik jeg 179 æg, kun 32 unger(=17,8 % af æggene) og ingen med top. Så jeg var noget bange for at toppen skulle forsvinde helt fra stammen.

År 2000 fik jeg 236 æg og 52 unger heraf 2 med top, så nu var der håb, men det var jo stadig kun 22% af æggene der gav unger, mod 42-52 % i min gamle stamme.

I år 01 fik de 285 æg, 39 unger (13,7 %) heraf 1 med top så det var ikke noget særlig godt resultat.

År 02 gav 305 æg, 67 unger (22 %) heraf 4 med top, de 2 ydermere i samme kuld, så der var da fremgang og der var jo "kun" gået fire år.

I år 03 fik de kun 254 æg, men 96 unger (37,8 %) så nu var de ved at være oppe, hvor de skulle være, samtidig var de 15 med top. Heraf for første gang 3 med fuld top. Se det var et resultat der var noget ved og så på 5 år. Jeg prøvede også for første gang med en ny fugl til blodfornyelse, og det ser lovende ud.

Efter nogen overvejelse og enkelte opfordringer besluttede jeg, at de skulle på Fuglevennen Lollands udstilling. Jeg syntes godt nok ikke, de på nogen måde havde størrelse til det, men jeg har ikke kunnet få oplyst, hvornår der sidst har været udstillet toppede undulater på en dansk udstilling. Så jeg syntes Fuglevennen Lolland skulle have æren af at være den første i nyere tid, der kunne vise toppede undulater. Jeg ved dog ikke hvor mange der bemærkede dem, men nu har de været der. Jeg udstillede 2 stk. 1 med fuld top og en med spids top, og begge fik overraskende gode bedømmelser, men især den med fuld top blev jeg opfordret til at arbejde videre med. Det har jeg så gjort her i 2004 uden større held med den, men stammen som helhed har virkelig vist gode tegn. Det har foreløbig givet 38 toppede unger heraf 6 med fuld top. Jeg har også tilført lidt nyt blod igen i år, men det er der ikke rigtigt kommet noget ud af. Så træerne vokser altså ikke ind i himlen, men der er da 4 år tilbage af min 10 års plan endnu, så der kan da nå at ske meget. Nu gælder det en bedre størrelse og nogle bedre toppe, men det kniber efterhånden noget med pladsen, især yngleplads, til alle de fugle.

Benyttede kilder/forfatter(e):
Henning Jakobsen

Nykøbing F.

Brugernes kommentarer eller tilføjelser til ovenstående:
Indsat af: Jan Erik Jensen , den: 20. september 2004 kl: 22:36

Hei.. Dette var morro å lese synes jeg. Selv har jeg en toppet gulmasket himmelblå. Han er noenlunde i størrelse.
Hans foreldre var en hvitmasket himmelblå høne med liten topp og faren var hvitmasket himmelblå med en bitte liten
fjær, på nebbroten, som sto rett til værs. Disse to fikk 4 unger,hvorav 2 hadde litt topp, 1 uten topp, og så
Gismo, (min fugl)som har skikkelig topp, halvparykk,. Andre gang han ble far, var det 3 unger som viste tegn på topp,
men den vokste ikke frem. Jeg har beholdt en av døtrene, Dolly. Så har jeg fraførkjøpt en nevø, (Dominic), av Gismo, gulmasket grå med
liten topp,tenkte og bruke han sammen med Dolly. Så det blirmorro å se hva jeg får ut av dette.Gismoersammen med en stor engelsk dame.
Hører gjerne fra deg ang. avl.


Har du tilføjelser eller har du en mening om ovenstående så skriv den her
Stil IKKE spørgsmål her, brug forumsiderne
Skriv din mail i sidste felt og dit navn i første:

Skriv din kommentar her:

Siden er læst 13480 gange

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024

Admin