Få nyeste sider med newsreader
|||||||||| Forsiden
Siden er senest opdateret den: 5. marts 2005
Bøger
Brugernes Undulatsider
Bognyt
Brugerne skrev:
Søg på Undulatsiderne
Sidste nye
Undulatnyheder
Undulatweblogs
Sælges
Nordisk Undulatforum
Forum om Opdræt

All about ... Budgerigars

En bogserie om udstillingsundulater.

All about (alt om) er måske nok at tage munden rigelig fuld, men bogserien har næsten alt med der er værd at vide om de forskellige undulatvarieteter. Der er udkommet 9 bøger. Hver bog omhandler en varietet eller en varietetsgruppe. De to første er om rødøjede og grønne. Efterfulgt af alt om blå, alt om grå og grågrønne, alt om spangle, alt om opaline og opaline isabel, alt om brogede. I de sidste bøger er der nået til alt om specialistvarieteterne og alt om isabel.


Udover engelske opdrættere, eller eksperter som forfatterne kalder dem, er det kendte opdrættere fra resten af verden der har bidraget med deres erfaringer om den varietet de har haft succes med. Det er opdrættere fra lande som USA, Brasilien, Sydafrika, og Tyskland. Det er fire opdrætteres praktiske erfaringer man får serveret, ikke kedelige indviklede arvelighedsformler og lignende uforståelige ting. Et par sider til sidst med de mest enkle parringer er der dog.

I første halvdel af den enkelte bog, har opdrætterne svaret på nogle generelle spørgsmål. Man får en grundig beskrivelse af opdrætternes fuglehuse. Her kan man nok få nogle ideer til fremtidige ombygninger af sit eget. Der beskrives alt fra det lille skur, til det specialbyggede hus på mere end 150 mē. Størrelser og udformning af bure, voliere, redekasser og hvad opdrætterne ellers mener er interessant, inklusive foderplaner og indholdet af deres fugles medicinskab I denne del af bøgerne er der også en del sort/hvide fotos der viser fuglehusene med videre, indvendig såvel som udvendig.

Den anden halvdel af den enkelte bog er helliget den varietet som bogen har titel efter. Hver opdrætter giver deres bud på hvorfor og hvordan de har fået succes med netop deres kæphest. Hvilke andre varieteter der kan bruges til forbedringer, hvordan de skaffer nye fugle af en kvalitet de kan bruge. Hvilke problemer der kan være med deres varietet. Opdrætterne giver også gode råd til dem, der vil begynde med den pågældende varietet. Den enkelte opdrætter beskriver, hvad de gør for at hjælpe deres varietet når de udstiller. Især dette afsnit kunne mange udstillere have interesse i at studere grundigt. Der er mange guldkorn at hente om træningsmetoder med mere. Til slut fortæller opdrætterne hvordan de dømmer "deres" varietet når de er ude som dommere.

I bogen om specialistvarieteter, eller jeg vil nu hellere kalde dem sjældne eller vanskelige varieteter, er der kun en opdrætter om hver varietet. Det er på mange måder en meget interessant bog. Blandt andet fordi nogle af de varieteter den handler om, er nogle vi i Danmark kun har hørt om. For eksempel Slates, en grå varietet. Andre opdrættes kun af enkelte opdrættere her i landet, brunvinge, toppede, Texas clearbody. En anden clearbody nemlig Easley clearbody har fået et par sider. Der er kapitler om lysvinge, gråvinge, afblegede (skyggevinge), gulmaske type I og II samt guldmaske.

Til allersidst skal nævnes det der gør bøgerne virkelig attråværdige, og som gør at “man skal have dem, nemlig et væld af utrolig vel fotograferede og flotte farvebilleder af den/de varieteter hver bog beskriver.

Alt i alt en bogserie man som undulatopdrætter ikke kan undvære. Start eventuelt med den, eller dem, der handler om din/dine, varieteter.

Der er endnu ingen som har kommenteret denne side


Har du tilføjelser eller har du en mening om ovenstående så skriv den her
Stil IKKE spørgsmål her, brug forumsiderne
Skriv din mail i sidste felt og dit navn i første:

Skriv din kommentar her:

Siden er læst 9932 gange

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024

Admin